Den 20. januar 1960 afholdtes på foranledning af Ry Håndværker- og borgerforening et møde på daværende Hotel Gudenå for at sondre stemningen for en "Fjernvarmecentral", som det hedder i optegnelser fra mødet.
Hotellets store sal var omtrent fyldt og den altovervejende del af de fremmødte var stemt for at forsøge at få dannet en fjernvarmecentral.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, hvis medlemmer var: købmand Kyster Andreasen, muremester Aksel Mikkelsen, muremester Egon Østerlund, montør Jørgen Larsen, frisørmester Ejnar Lorentzen, blikkenslagermester Ove Steffens og bankdirektør Knud Jensen, sidstnævnte var på det tidspunkt formand for Ry Håndværker- og Borgerforening.
På trods af en omfattende mødeaktivitet og orienteringsmøder, førte deres initiativer ikke til et positivt resultat.
Der kom først skred i sagerne da ingeniørfirmaet Ryø fra Ålborg, foretog opmåling af en række huse i Ry og fremsatte tilbud vedrørende etablering og drift af et varmeværk og den 25. september 1961 holdtes stiftende generalforsamling på Hotel Ry. Den nye virksomhed fik navnet Ry Varmeværk A.m.b.a.
Af de første 100 tegnede andelshaver var der mødt 72.
Til værkets første bestyrelse valgtes der følgende medlemmer, kæmner R. Trudslev, montør Jørgen Larsen, bankbestyrer Erlund Grønborg, anlægsgartner Gunnar Knudsen og muremester Egon Østerlund. Suppleanter blev vejformand Niels Jensen, frisørmester Ejnar Lorentzen og tømrermester H. Hausgaard.
Kæmner R. Trudslev valgtes til formandsposten, men på grund af bortrejse fratrådte han allerede den 1. februar 1962, hvorefter anlægsgartner Gunnar Knudsen tiltrådte som formand den 29. marts 1962.
Den 27. april 1962, erhvervede varmeværket den af Ry Håndværker- og Borgerforening ejede nedlagte tekniske skole på Møllevej for 36.000,- kr. og man gik straks i gang med at installere varmekedel og olietanke.
Grundlovsdag den 5. juni 1962 foretog formanden, anlægsgartner Gunnar Knudsen, det første spadestik til opførelsen af den 35 m høje skorsten på Møllevej, der herefter var byens nye varetegn. Senere på måneden vedtog sognerådet at yde kommunegaranti for et lån på 1 million kr.
På værkets officielle fødselsdag, den 4. oktober 1962 trykkede formanden for Ry Varmeværk, anlægsgartner Gunnar Knudsen, på den elektriske kontakt, der satte det store oliefyr i gang i bygningen på Møllevej. Formand Gunnar Knudsen gav samtidig udtryk for ønske om, at det nye værk måtte indfri de forhåbninger, forbrugerne ville stille til det. Ved opstarten af varmeværket var der ca. 300 ejendomme der modtog fjernvarme.
Efterhånden som byen udviklede sig og der kom flere og flere forbrugere, blev det nødvendigt at udvide varmeværket med endnu en varmecentral. I 1976 blev det nye oliefyrede værk på Brunhøjvej taget i brug og den daglige forsyning blev foretaget herfra og kun i nødstilfælde blev kedlen på Møllevej startet op. I 1982 blev centralen på Brunhøjvej udvidet med en kombikedel, der kunne brænde både træ og kul. Siden er der kommet yderligere en kombikedel og kullene er blevet erstattet af træpiller. Da Ry Varmeværk i rimeligt omfang søger at være "foran" tiden, blev der i 1989 etableret et 3.025 m2 stort solfangeranlæg, til at supplere varmeforsyning med endnu en miljøvenlig energikilde.
Da Ry stadigvæk ekspanderede og der kom nye forbrugere på varmesystemet, øgedes behovet for at udvide varmeværket endnu en gang. Ny teknologi, tilgængelighed af brændsel, øget fokus på miljøet og de stigende priser på træpiller gjorde, at det var med træflis som brændsel, den nye varmecentral på Bakkelyvej blev taget i brug med i efteråret 2003. I år 2008 er der ca. 2.000 forbrugere der bliver forsynet med fjernvarme fra Ry Varmeværk. Ledningsnettet er løbende blev udvidet over årene og dække stort set alle områder i Ry by og består af ca. 42 km hovedledning og ca. 35 km stikledning.